I 2006 begyndte et nyt kapitel på YouTube for Niki Topgaard. Drevet af en stor passion og interesse for film og TV i en ung alder etablerede han YouTube-kanalen “Roniky Comedy” i slutningen af samme år.
I de efterfølgende år producerede han populære karakterer som pædagogen fra ‘Carsten & Pædagogen’. Dette er en del af en lang række anerkendte serier, der både er skabt og skrevet af Niki Topgaard.
I 2015 startede Niki Topgaard YouTube-kanalen ‘Niki Topgaard Movietalk’, hvor han lavede videoindhold om sin passion for filmverdenen. Her blev han særlig kendt for dokumentarserien ‘Movie Locations’, i hvilken han rejser ud i verden og finder de nøjagtige steder, hvor store Hollywood-film er blevet optaget, eksempelvis Star Wars, Ringenes Herre og Harry Potter.
Hans dokumentarer gik viralt i ind- og udland og fik opmærksomhed hos bl.a. TV2 Nyheder, Go’ Morgen Danmark, SE og HØR, B.T. og Ude og Hjemme.
Efter at have fokuseret på sin filminteresse i flere år begyndte Niki at savne comedy-verdenen, som han oprindeligt kom fra.
I 2018 startede han YouTube-kanalen ‘Niki Topgaard’, hvor han fokuserede på at lave comedy-indhold – alt fra sketches til vlogs og kortfilm.
Niki Topgaard vandt i september 2018 to priser til et af Danmarks største awardshows - Guldtuben - for ‘Årets Rising Star’ og ‘Årets Teamwork’. Efter kun et år rundede hans YouTube-kanal 100.000 abonnenter og var blevet til hans fuldtidsarbejde.
Niki Topgaard er født og opvokset i Hillerød på Nordsjælland. Han har gået på Asminderød Skole i Fredensborg og havde sin graduering fra Espergærde Gymnasium tilbage i 2007. Niki Topgaard er født d. 8. maj 1985.
Niki er en aktiv tilhænger af forskellige former for velgørende projekter som Julemærkehjemmet Liljeborg. Det besøger hen en gang årligt for at støtte op omkring projektet for børn og unge.
Udover det stifter han hyppigt meet & greets, samt afholder foredrag på forskellige institutioner og skoler rundt omkring i landet.
Niki Topgaard er stolt ambassadør hos Make-A-Wish Danmark og Troopers for Charity.